|
Kunstner træner medarbejdernes kreative muskler
Københavns Lufthavn (CPH) fulgte en tendens fra udlandet og hyrede billedkunstner og cand. psych. Charlotte Grum som en del af processen på vej mod en kreativ og innovativ virksomhedskultur
Af Lisbet Clausen, stabskoordinator, CPH
Medarbejderne skulle opdage og træne deres kreativitet. Målet var at styrke medarbejdernes evne til at udtænke nye løsninger – og ikke mindst omsætte løsningerne til f.eks. mere effektive arbejdsgange.
Projektet blev døbt CPH:AiR. AiR står for Artist-In-Residence, som er et begreb, der er velkendt i USA, og som vinder hastigt frem herhjemme. I stedet for at hyre de sædvanlige konsulenter og coaches tilknytter man en kunstner, der indtræder som innovationsagent, idet innovation opstår som følge af kreativitet.
”Kreativitet kan betragtes som en muskel. Alle har den, men der er stor forskel på, hvor trænet den er. Hos nogle er den stor og veltrænet, hos andre er den slap og næsten ikke eksisterende” forklarer Charlotte Grum.
Kreativitet er altså ikke et særligt talent man er født med, men en evne som vi alle besidder. Innovation er derimod en strategisk forståelse og udnyttelse af de kreative processer. For lufthavnen handlede det om at få skabt reelle værdier for virksomheden.
CPH:AiR projektet blev sat i gang som et pilotprojekt i foråret 2005, og Charlotte Grum sparrede jævnligt med en følgegruppe fra ledelsen. Selvom der forelå en konkret projektbeskrivelse, var der ingen færdig opskrift til selve forløbet. Projektfaserne udviklede sig løbende, som tiden gik, for kreativiteten skulle ikke begrænses af faste rammer.
Konstruktiv forstyrrelse Charlotte Grum indgik i virksomhedens dagligdag som en konstruktiv forstyrrelse. Borde og stole i kantinen blev flyttet rundt og stillet på tværs - til irritation for nogle og begejstring for andre. Mantraet ”spørg ikke hvorfor – spørg hvordan” blev indført, og på intranettet og i personalebladet blev der reflekteret og diskuteret om, hvad kreativitet og innovation egentlig er for nogle størrelser.
En gruppe ingeniører og teknikere meldte sig frivilligt som forsøgskaniner til en række kreative workshops i en hangar. I løbet af de næste 9 måneder skulle de 2 dage om måneden træne deres kreative muskler aktivt. Deltagerne oplevede individuelle forløb, som foregik i et fælles læringsmiljø. Aldrig mere skulle der lyde ”jeg er ingeniør, jeg kan da ikke være kreativ” på gangene.
Ingen hokus-pokus ”Der var ikke meget hokus-pokus over det – det frygtede jeg ellers lidt i starten”. Således beskriver en af deltagerne indledningsvis sine oplevelser i et mødereferat. ”Det handlede mest om at få en anden tilgang til tingene. Charlotte blev f.eks. meget stædigt ved at bremse os og bede os lave ting om, som vi selv var rigtig tilfredse med. Jeg var indimellem arrig på hende, men til sidst begyndte det at give mening for mig. Selvom jeg mente, at jeg havde produceret det bedste, jeg kunne, så var der masser af andre løsninger og muligheder, der viste sig, når processen startede forfra. Jeg er helt klart blevet en bedre problemløser, og jeg tror også, at jeg er mere åben overfor forandringer nu.”
Den første tid – træningsfasen - blev brugt i hangaren, den næste – implementeringsfasen - blev tilbragt hjemme på kontoret, hvor det nye tankesæt skulle stå distancen overfor hverdagens arbejdspres, teknologiens muligheder og kollegaers fordomme.
Røde kort til idé-dræberne Omkring forhindringer under selve forløbet bliver følgende hurtigt nævnt. ”Idé-dræberne”.
”Man kan ikke være kreativ hvis man fokuserer på begrænsninger i stedet for muligheder. Når de negative påstande får lov til at tage overhånd, holder vi mennesker op med at finde på nyt” siger Charlotte Grum, der udover at være billedkunster også er uddannet socialpsykolog.
”Jeg introducerede gruppen for nogle spilleregler, hvor der kunne uddeles røde kort til ”ide-dræberne”. Det gav lynhurtigt et større råderum at arbejde i, for pludselig var der ingen begrænsninger, og ingen idéer var for dumme.”
På spørgsmålet om, hvorvidt den frihed ikke gav anledning til unødvendig meget navlepilleri om småting, svarer hun:
”Nej, jeg oplevede faktisk ikke, at det var nødvendigt med en bagatelgrænse. Den gruppe, jeg arbejdede med, er professionelle driftsfolk. De ved godt, at lufthavnsdriften fortsætter uden ophold døgnet rundt, året rundt. Vi arbejdede med nogle reelle problemstillinger, der skulle udtænkes gode, og ikke mindst fremtidssikre løsninger på.”
Strategien under lup Det med at skabe fremtidssikre løsninger er noget, der konkret er beskrevet i virksomhedens udviklingsstrategi. En strategi hvor også begreberne fleksibilitet, innovation og kvalitet er nøglefaktorer.
”Vi er nødt til at være opmærksomme på, om vi virkelig har den kreative og innovative virksomhedskultur, som vi bør have” siger underdirektør Mogens Kornbo, Københavns Lufthavne A/S.
”Vi er 4 år i træk kåret til Europas bedste lufthavn af passagererne, samtidig har vi 3 år i træk fået prisen som Europas mest effektive lufthavn. Det er en unik position, som vi ønsker at fastholde og videreudvikle. Det kan vi kun, hvis vi fortsat er gode til at tænke nyt, og vi er hurtige til at omstille os i en dynamisk verden” siger Mogens Kornbo.
Blev medarbejderne så mere kreative? ”Projektet blev en stor succes – takket være nysgerrige og motiverede medarbejdere og kunstnerens kyndighed og kompetencer!”
Så beskedent står det skrevet i Mogens Kornbo’s forord til et katalog, der netop er udgivet om projektet.
”Men det er vores job i ledelsen at reflektere over, hvordan vi nu følger op på de erfaringer, vi har fået, så vi får høstet udbyttet” uddyber Mogens Kornbo, da han bliver bedt om at kommentere udtalelsen.
Glade køer giver mere mælk! Charlotte Grum taler også begejstret om resultatet. Hun oplevede medarbejdere, som fortalte, at de efter 2 dages kreativ workshop følte det som om, de havde været på ferie i en uge.
”De beskrev simpelthen for mig, at de fik enormt meget energi af at bruge det kreative tankesæt, og at de følte større glæde ved arbejdet. Billedligt talt. Glade køer giver mere mælk! Enhver moderne virksomhedsleder ved, at de såkaldte bløde værdier er afgørende i forandrings- og udviklingsprocesser i organisationen. Og at der kan skabes værdi ved at frigøre de kreative ressourcer hos medarbejderne.”
På vej mod en innovativ kultur Charlotte Grum har dokumenteret CPH:AiR projektet i en evalueringsrapport med overskriften ”På vej mod en innovativ kultur”. Rapporten beskriver projektets mål og metoder samt et detaljeret bud på udbyttet for virksomheden og deltagerne.
Derudover indeholder rapporten en samlet konklusion, forslag til hvordan det innovative klima vedligeholdes samt Charlottes anbefaling til ”næste skridt” for organisationen.
”At ændre kulturen i en virksomhed er ikke noget, der foregår på tid. Det er en konstant udvikling. Hvis det skal lykkes, kræver det, at ledere og mellemledere kan skabe et innovativt miljø. Her kan en fast tilknyttet innovationsagent eller kreativ coach med fordel indgå som støtte” siger Charlotte Grum.
Mogens Kornbo bekræfter at det med at ændre kulturen varigt er en løbende proces der skal forankres på alle niveauer i organisationen. ”Kontrakten med Charlotte Grum om CPH:AiR var et skridt på vejen i den rigtige retning. Nogle af konklusionerne fra evalueringsrapporten er nu direkte implementeret i vores strategier, og vi arbejder videre med at fastholde den kreative indgangsvinkel og få omsat idéer til innovative løsninger” siger Mogens Kornbo.
Kunstnerisk fingeraftryk CPH:AiR har dermed sat et kunstnerisk fingeraftryk på lufthavnens virksomhedskultur. Idé-dræberne får ikke en chance og forandringsparate medarbejdere står klar til at give de skæve idéer en chance. Samtidig er tidligere jokes om ”kreativitet, det må da være noget med fingermaling” forstummet.
|